Historie kanon
Chr4

Christian IV

Christian 4. blev født i 1577 og var konge fra 1588 (kronet i 1596) til 1648. Mens han var konge blev kendte bygningsværker som Rundetårn og Børsen bygget, men samtidig blev Danmark fattig og mindre p.g.a. krigene i hans regeringsperiode.

Indledning

Christian IV, populært kaldet Christian Firtal, er en af de mest farverige monarker i den dansk-norske kongerække. Både i samtiden og i eftertiden har Christian IV været en af de populæreste regenter, selv om han kastede Danmark ud i flere krige, næsten tømte statskassen, var utro og satte sit helbred over styr ved at tage rigeligt for sig at både mad og vin, når der var fest ved hoffet. Han var dog alligevel populær i befolkningen, og det gav ham også stor respekt, at han selv deltog i de krige, han involverede landet i, mens andre regenter sad trygt derhjemme.

Korte animeret beskrivelse af Christian IV’s liv fra Historiedysten

Hvem var Christian IV?

Christian IV (1577-1648) var konge i Danmark og Norge. Han er især kendt for at have iværksat en række ikoniske bygningsværker i København. Mindre kendt er det, at det var Christian IV, der fik etableret postvæsenet i Danmark-Norge.

Arkitekturen fra Christians IVs tid har i nyere tid vundet stor anerkendelse. Christian IV var selv en ivrig bygherre og interesseret i tidens arkitektur, og hver en detalje i byggeriet fra ide til udførelse havde han en finger med i. Ifølge temaet ”Christian 4s København” på hjemmesiden Historie (se kilder) trak hans bygningsværker den danske hovedstad ud af middelalderen og gjorde byen til en europæisk metropol.

Hvordan blev Christian IV konge?

Christian IV var kun 11 år, da hans far Frederik II døde i 1588. Christians opdragelse og forberedelse til kongegerningen var et statsanliggende og blev hurtigt genstand for politisk strid. Hans mor, enkedronningen Sophie, og Rigsrådet (kongens nærmest rådgivende forsamling) stod i direkte opposition til hinanden; begge fløje ønskede størst mulig indflydelse på den unge prins og dermed på den førte politik.

I 1596 blev Christian IV erklæret myndig og udnævnt til konge af Danmark og Norge samt hertug af Slesvig-Holsten. Han regerede indtil den 28. februar 1648, hvor han døde på Rosenborg Slot i København.

Hvem var Christian IV’s ægtefæller, elskerinder og børn?

Christian IV er kendt for sine mange byggerier, men også for at have været gift to gange og haft adskillige elskerinder – og for at have fået mindst 23 børn med forskellige kvinder. Han giftede sig første gang i 1597 med Anna Cathrine af Brandenburg (1575-1612). Med hende fik han seks børn, deriblandt Frederik (1609-1670), der senere blev kong Frederik III.

Allerede inden dronningens tidlige død i 1612 som 37-årig havde Christian IV indledt et forhold til kammerpigen Kirsten Madsdatter. Kongen mødte den adelige Kirsten Munk, som han giftede sig med til venstre hånd (dvs. ikke-kongeligt) den 31. december 1615. Hun fødte 11 eller 12 børn.

Blandt Kirsten Munks børn med Christian IV var Leonora Christina, der som 15-årig blev gift med hofjunker, senere rigshofmester, Corfitz Ulfeldt – begge blev siden dømt for forræderi. Sit livs sidste og længste forhold havde kongen til den borgerlige Vibeke Kruse, som han levede sammen med fra 1629 til sin død i 1648.

Uddybning af Christian IV

Hvilken udenrigspolitik førte Christian IV?

Christian IV var jævnligt på kant med rigsrådet, især hvad angik landets udenrigspolitik. Kongen ønskede at gå i væbnet konflikt med Sverige for at bevare og styrke Danmarks magt i Norden. Rigsrådet ønskede derimod at beskytte de aftaler, der var indgået mellem rigerne ved Stettinfreden i 1570. I 1611 lykkedes det imidlertid Christian IV at gennemtvinge Kalmarkrigen mod Sverige, der varede til 1613.

Kongen var kendt for at være tapper, når han var med i krig – modsat mange andre regenter – men han var ikke specielt dygtig som militær leder. Den militære balance mellem Danmark-Norge på den ene side og Sverige på den anden ændrede sig ikke afgørende med krigen.

Hvad var 30-årskrigen?

I 1625 overhørte Christian IV alle advarsler fra sine rådgivere og trak Danmark-Norge ind i 30-årskrigen, som var et resultat af religiøse og politiske stridigheder rundt om i Europa. Danmark led et stort nederlag, både militært og økonomisk, og Sverige benyttede lejligheden til at angribe Danmark i 1643.

Under krigen ledede den 67-årige Christian IV i 1644 et søslag på Kolberger Heide. Her mistede han synet på sit ene øje, da en svensk kugle ramte en kanon på det danske flagskib Trefoldigheden – derfor har kongen klap for øjet på mange af de kendte malerier af ham. Et år senere var dansk dominans i Norden afsluttet, da freden i Brömsebro 1645 betød, at Danmark-Norge måtte afgive store landområder til Sverige, heriblandt Halland.

Under krigen ledede den 67-årige Christian IV i 1644 et søslag på Kolberger Heide. Her mistede han synet på sit ene øje, da en svensk kugle ramte en kanon på det danske flagskib Trefoldigheden – derfor har kongen klap for øjet på mange af de kendte malerier af ham. Et år senere var dansk dominans i Norden afsluttet, da freden i Brömsebro 1645 betød, at Danmark-Norge måtte afgive store landområder til Sverige, heriblandt Halland.

Hvordan var Christian IV’s personlige adfærd?

Christian IV levede uden de store udskejelser til daglig, men ved gilder og særlige lejligheder var der skruet op for mad, drikke, forlystelser og underholdning. Dengang skulle festerne i tidens fyrstehuse være et symbol på magt og formue, og ved Christian IVs hof var der masser af storslåede dragter og udsmykning, overdådige drikke- og ædegilder og underholdning i form af turneringer, sang, musik og optrædener.

Kongelige bryllupper, begravelser og dåbshandlinger var et helt kapitel for sig. De udviklede sig ofte til overdådige folkefester. I virkeligheden betalte folket selv for fornøjelsen, da de blev pålagt en særskat, hver gang der skulle holdes sådan en kongelig fest.

Da Christian IV i 1597 ægtede Anna Cathrine af Brandenburg, medbragte hun, som det var almindeligt dengang, en imponerende medgift. Ifølge medgiftsregnskabet – beskrevet i ”Regnskab på klæder til de kongelige frøkener til Det store Bilager i 1634” (se kilder) – kostede alene hendes huer mere end den ekstra bryllupsskat, som rigets to største byer, København og Malmø, havde betalt tilsammen.

Faktaboks
Punkt:
Christian IV
Perioden
år 1588-1648
Et historisk kanon punkt
Relevante links
Danmarkshistorien.dkEn beskrivelse af Christian 4., 1577-1648
faktalink.dkEt godt overblik over begivenheden.
Christian 4. bygningerEt overblik over alle de bygninger han fik bygget i sin regeringstid
Christian 4. - På sporet af historienEn kort animationsfilm om Christian 4.'s liv
Chr. den fjerdeSigurds Danmarkshistorie
[print_link]

Christian IV

2021-10-31 18:35:36
august 8, 2026

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.