Tidslinje
Solvognen
Solvognen er et af de mest betydningsfulde levn fra bronzealderen. En af de gængse tolkninger er, at Solvognen blev ofret til guderne for omkring 3.400 år siden.
Jellingstenene
Jellingstenen blev rejst af Kong Harald 1. (Blåtand) i Jelling omkring år 970, til minde om forældrene Gorm (den Gamle) og Thyra samt for at markere Haralds egne bedrifter: ”Den Harald som vandt sig Danmark og Norge og gjorde danerne kristne”.
Absalon
Biskop Absalon blev født i 1128 og blev opdraget sammen med den senere konge Valdemar den Store. Absalon tog initiativ til korstogene mod venderne, der betød, at de danske konger senere fik herredømmet over de baltiske lande og nordtyske områder.
Kalmarunionen
I 1397 oprettede Norge, Sverige og Danmark Kalmarunionen på et møde i den svenske by Kalmar. Den 15-årige Erik af Pommern blev på det samme møde kronet til unionskonge, men det var hans formynder, Margrete 1., der spillede den afgørende rolle i oprettelsen af unionen.
Columbus
I 1492 ankom Christoffer Columbus med tre skibe til Caribien og opdagede dermed Amerika. Indtil sin død troede Columbus, at det var lykkedes ham at finde søvejen til Asien. Spanierne koloniserede siden store dele af Mellem- og Sydamerika.
Reformationen
Det blev startskuddet til en splittelse af den katolske kirke, da den tyske munk Martin Luther (1483 til 1546) i 1517 slog sine 95 teser med en grundlæggende kritik af kirken op på en dør i Wittenberg.
Christian IV
Christian 4. blev født i 1577 og var konge fra 1588 (kronet i 1596) til 1648. Mens han var konge blev kendte bygningsværker som Rundetårn og Børsen bygget, men samtidig blev Danmark fattig og mindre p.g.a. krigene i hans regeringsperiode.
Den Westfalske Fred
Freden består af to fredsaftaler, der blev underskrevet i de to westfalske byer Münster og Osnabrück. Freden var formelt set afslutningen på trediveårskrigen (1618-1648), der havde involveret næsten alle europæiske lande.
Statskuppet 1660
I efteråret 1660 tvang kong Frederik 3., med støtte fra gejstligheden og borgerskabet, adelen og rigsrådet til at gøre kongemagten arvelig. I januar 1661 blev kongen enevældig. Enevælden blev afskaffet i Danmark i 1849 ved den første demokratiske grundlov.
Stavnsbåndets ophævelse
Stavnsbåndet blev ophævet den 20. juni 1788. Stavnsbåndet var en binding af bondestandens værnepligtige mænd til deres hjemegn. Ophævelsen blev senere et symbol for de landboreformer, der var en modernisering af samfundet i slutningen af 1700-tallet.
Stormen på Bastillen
Den 14. juli 1789 erobrede parisiske borgere Bastillen. Stormen på Bastillen havde ikke nogen militær betydning, men erobringen blev senere defineret som begyndelsen på den franske revolution.
Ophævelsen af slavehandel
Den danske konge forbød i 1792 den transatlantiske slavehandel. Forbuddet trådte dog første i kraft i 1803, da skulle have tid til at indkøbe nok slaver. Intern handel med slaver i kolonien fortsatte efter 1803, og slaveriet blev først ophævet i 1848.
Københavns bombardement
Fra den 2. til den 4. september 1807 bombarderede englænderne København, fordi Danmark havde støttet Napoleon, så den danske flåde var en trussel. Det var første gang i historien, at man benyttede sig af en terrorbombning af civilbefolkningen. Englænderne endte med at tage den danske flåde med sig.
Grundloven 1849
Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet og demokratiet blev indført uden revolution. Siden har Danmark været et konstitutionelt demokrati.
Stormen på Dybbøl
Et stort og endelig slag i den 2. Slesvigske Krig, der endte med et kæmpe nederlag for Danmark og førte til at vi mistede hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen.
Slaget på Fælleden
Den danske afdeling af organisationen Internationale arrangerede et folkemøde til støtte for strejkende murerer. Myndighederne forbød mødet af frygt for uroligheder. Arrangørerne trodsede dette og det kom til sammenstød mellem politi og militær og arbejdere.
Systemskiftet 1901
Systemskiftet i 1901 var en afgørende ændring. Hidtil havde det været kongen, der udnævnte regeringen, men i 1901 blev det indført, at flertallet i Folketinget (det ene af de to kamre i Rigsdagen) ikke måtte være imod regeringen.
Kvinders valgret
Kvindernes valgret er en afgørende ændring i udviklingen af det danske demokrati. Kvinderne fik stemmeret til kommunalvalget i 1908 og fik valgret til Rigsdagen i 1915, og blev samtidig valgbare. Kravet var et led i en international kamp for kønnenes ligestilling.
Tidslinjen
Denne historiske tidslinje er nedslag med begivenheder og perioder, der er relevante for en sammenhængsforståelse.
Listen er ikke en fuldkommen liste.
Nedenfor kan du se hvad ikonerne betyder:
- Et historisk kanonpunkt
- En historisk begivenhed
Listen er stadig under udarbejdelse.