Historie kanon
Guldkysten_Christiansborg

Guldkysten

Guldkysten er betegnelsen for en række europæiske forter på Afrikas vestkyst i det nuværende Ghana. Danmark-Norge havde forter og fra slutningen af 1700-tallet også territorielle interesser i området indtil 1850.

Indledning

I 1659 gav Kong Frederik den Tredje Glückstadt-kompagniet eneret på den oversøiske handel med Afrika. På vegne af Danmark-Norge grundlagde kompagniet i 1659 Frederiksborg Fort på den afrikanske Guldkyst. Det skete efter aftale med den afrikanske stat Fetu. 150 kilometer længere mod øst grundlagdes i 1661 fortet Christiansborg, som dog allerede i 1685 blev afstået til Storbritannien.

I 1736 fik Danmark-Norge igen to forter på Guldkysten, da Fredensborg blev grundlagt. I 1780’erne blev der bygget yderligere fire forter på Guldkysten: Kongensten, Prinsensten, Augustaborg og Isegram. 

I 1600-tallet hentedes først og fremmest guld og elfenben i Afrika, som blev byttet med tekstiler, metal og skydevåben. Fra omkring 1700 begyndte eksport af slaver til Vestindien at få større betydning. Indtil midten af århundredet fungerede de dansk-norske forter i nogen grad som leverandører af slaver til andre landes slaveskibe, men herefter blev slavehandel på dansk-norske skibe klart størst.

Slavehandelen på dansk-norske skibe kulminerede i forbindelse med den amerikanske uafhængighedskrig 1778-1783. I 1781 transporterede fem skibe således omkring 2.500 slaver til Vestindien. Heraf hentede de tre af skibene deres last på de dansk-norske forter. Det anslås, at Danmark-Norge var involveret i transporten af i alt ca. 100.000 slaver over Atlanterhavet, heraf blev de ca. 85.000 transporteret på dansk-norske skibe.

Faktaboks
Punkt:
Guldkysten
Perioden
år 1659-1850
IKKE et historisk kanon punkt
Relevante links
Danmarkshistorien.dkDen danske koloni på Guldkysten 1659-1850
faktalink.dkDen danske kolonisering og slavehandel
[print_link]

Guldkysten

2021-11-08 09:08:58
august 8, 2026

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.