How can we help?
< Alle emner
Udskriv

Kildesøgning

Så snart du har valgt et emne, skal du starte med at indsamle viden om det. Du har flere måder at samle vind ind på:

Gå på biblioteket

  • fagbøger
  • opslagsværker
  • tidsskrifter
  • aviser
  • videomateriale.

Fordelen       er, at biblioteksmateriale kan ofte findes på dansk, og er ’kvalitetstestet’ af en redaktør. Samtidig har du en bibliotekar til at hjælpe dig, men medbring altid arbejdsspørgsmål og problemformulering.

Ulempen       er, at den nyeste information måske endnu ikke er udgivet og at det bedste materiale kan være udlånt.

Læreren kan eventuel aftale et besøg på folkebiblioteket til undervisning i søgning.

Søg på internettet

  • aktuelle informationer fra aviser,
  • hjemmesider,
  • offentlige institutioner,
  • podcast,
  • streamingtjenester mm.

Vær kritisk             til det du finder på internettet, da det kan være skrevet af hvem som helst. Spørg dig selv: ”Hvad ved du om de interesser, der måtte styre forfatteren eller institutionen” bag hjemmesiden?

Vær opmærksom   at internettet er en tidsrøver! En upræcis søgning kan give enorme mængder af ”hits” – så overvej dine søgeord nøje! Desuden bringer links dig hurtigt videre til både relevante mens i høj grad også til irrelevante informationer.

Gode råd:

  • Find de samme oplysninger på flere forskellige hjemmesider
  • Find ud af, hvem der står bag hjemmesiden, og om I kan stole på dem

Gode steder at søge:

Gå i felten

Start i god tid med planlægningen og at lave aftaler – dine kilder har måske ikke tid til et interview, præcis når det passer dig. Du kan f.eks.:

  • Meningsmåling – lav en spørgeskemaundersøgelse 
  • Ud af huset: Tag på museum, udstilling, virksomhedsbesøg, osv.
  • Eksisterende: Kan anvende andres interview, undersøgelser mv fra fagpersoner
  • Spørg en ekspert: en person der har personlig og/eller faglig viden om emnet

Brug af kilder

Kilder er det materiale og de informationer du indsamler og bruger i din projektbesvarelse: bøger, artikler, hjemmesider, interviewpersoner, film, musik, billeder etc. Hvis I bruger billeder, som andre har taget, skal I være sikre på, at I må. Det er ifølge dansk lovgivning forbudt at bruge billeder uden tilladelse.

Kildeliste/Litteraturliste

Din projektopgave skal indeholde en liste over det materiale, du har anvendt i din besvarelse af opgaven (bøger, artikler, links, navne på interviewpersoner).

Der er nogle krav til hvordan en sådan kildeliste skal opstilles og hvilke oplysninger der skal være med om den enkelte kilde. Du kan læse mere i afsnittet om Synopsis.

Det er en god idé, undervejs i processen, at tilføje kilden hver gang du finder nye information, så kan I altid til sidst fjerne de kilder fra listen som I ikke bruger.

Indholdsfortegnelse